Jeg er blevet helt vild med at spise boller og rugbrød til
frokost i kantinen. Der er ca. 8 forskellige slags brød. Både groft, hvidt, med
solsikkekerner, med gulerødder, med rødbede, med kylling, med tomat, med timian
og med ost. Derudover er der også rugbrødsfirkanter og det hele er helt
friskbagt. Sådan en bolle koster 7 kroner, hvilket er helt fair, men hvis der
sker hver dag i en uge er det 35 kroner. Det er ikke meget, men set i forhold
til at jeg bager meget selv, kan jeg ligeså godt tage noget med hjemmefra.
Derfor afprøvede jeg denne opskrift i håb om at den kunne erstatte min
kantinebolle. Det kunne den.
Ingredienser:
40 g. gær
4 dl vand
2 dl græsk yoghurt
2 tsk. Salt
1 tsk. Honning
800 g. hvedemel
200 g. ølandshvedemel
2 æg
500 g. revet gulerødder
2 dl solsikkekerner
Sådan gør du:
Udrør gær i vand og tilsæt salt.
Kom nu græsk yoghurt i.
Derefter honning.
Til sidst æltes melsorterne i. Dejen æltes godt, men det er
klistret så brug en røremaskine eller en ske, ikke hænderne. Dejen hæver natten
over i køleskabet.
Dagen efter er dejen næsten hævet helt op til kanten.
Nu rives gulerødderne og røres i dejen.
Rør også æg og solsikkekerner i.
Nu formes dejen til boller med 2 skeer der jævnligt bliver
dyppet i vand. Dejen er nemlig stadig meget klistret. Derefter kommes de ovnen
på 200 grader i 25 minutter.
Jeg strøg græskarkerner ud over, hvilket er med til at give
den færdige bolle lidt mere bid.
Sprøde og fyldt med smag.
Meget fugtige.
Og lækre og luftige, lige til madpakken eller som
tilbehør til aftensmaden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar