Med udgangspunkt i min vellykket blåbærmarzarin med
chokochunks, har jeg lavet denne banankage med blåbær og
mandel-chokoladelåg. Den eneste forskel
er blot at jeg har erstattet chokochunksne med en masse lækre bananer i håb om
at få en lidt mere svampet (og sund?!) kage. Marcipanen kunne jeg ikke undvære og
blåbærrene kunne heller ikke komme på tale skulle frasorteres. Dog har jeg også
erstattet det hvide chokoladelåg fra blåbærmarzarinen med et mørkt chokoladelåg
til denne kage, idet banen og mørk chokolade er gode komponenter. Så med store
forhåbninger om en svampet, smagfuld og superlækker kage kastede jeg mig ud i
udfordringen og resultatet blev, efter min mening, bedre en blåbærmarzarinen.
Jeg havde ikke troet at det var muligt at overgå den, men der tog jeg fejl. Ud
kom en fantastisk fyldig og svampet banankage med smukke smagfulde blåbær og et
kanonlækkert chokoladelåg. Sund kan man ikke kalde den, men det er også
fuldstændig lige meget. Faktum er at den skal bage igen – snart. Og at smagsdommerne
elskede den.
Ingredienser:
200 g rå marcipan
250 g sukker
150 g rørsukker
280 g smør
4 æg
200 g mel
200 g blåbær
4 modne bananer
1 tsk. Bagepulver
100 g mørkt kogechokolade
¾ dl hakket mandler
Sådan gør du:
Pisk smør, rørsukker og sukker cremet og smuldr marcipan i massen
Æggene kommes i under
piskning, hvorefter mel, bagepulver og bananer vendes i massen så dejen bliver homogen.
Hæld dejen i en kageform og prik blåbærrene ned i.
Bag kagen i 35-40 minutter i en 180 graders varmluftsovn.
Når kagen er afkølet, smeltes kogechokoladen og den hældes
straks på når den er blevet flydende.
Derefter drysses der med hakkede mandler og kagen kommes i
køleskabet indtil servering.
En sprød og sød slutning på en hyggelig dag
Bærrene og bananerne er dejlige, friske komponenter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar