”Hvorfor ikke bage en stor, lækker kanelsneglekage med ca.
dobbelt så meget snask på, som der står i opskriften og måske også med nogle af
vores dejlige, syrlige haveæbler?”. Disse ord fløj ud af munden på mig i fredags, da jeg kom hjem fra skole. Jeg var nemlig blevet sat på bage-kage-posten til en
sommerhustur med pigerne fra klassen. Jeg syntes at kanelsnegle er aldeles
undervurderet i og med at de smager så dejligt og er så nemme at lave. Og nu vi
er i gang – så hvorfor ikke også lige hakke et par mandler så toppen bliver
ekstrasprød? Det gjorde jeg, og jeg kan kun anbefale jer at bage nogen magen
til. Knasende, søde og sprøde blev de. Simpelthen så dejlig karamelliseret af
al den snask.
Ingredienser:
Til dejen (25 stk):
3 dl mælk
30 g gær
1 æg
550 g hvedemel
100 g sukker
1,5 tsk. Salt
1,5 spsk. Stødt kardemomme
100 g smør
3 mellemstore syrlige æbler
æg til pensling og evt. mandler til drys.
Til kanelremonce:
280 g smør
150 g brun farin
80 g sukker
1/dl flydende honning eller sirup
1,5 spsk. Kanel
Sådan gør du:
Opløs gær i mælk og tilsæt ægget.
Kom hvedemel, sukker, salt og kardemomme i og rør godt rundt. Der skal temmelig meget håndkraft til, så hvis du ikke er ejer af en
Kitchen Aider kan det godt tage lidt til at få dejen glat.Nu tilsættes smøren og der æltes ydereligere for at få det godt med ind i dejen. Den sættestil hævning i 45 minutter et lunt sted.
Imens røres smør sammen sukker og brun farin og når massen
er ensartet og cremet tilsættes sirup og kanel.
Efter hævningen rulles dejen ud, ca. 0.5 cm.
tyk.
Æblerne skæres i tynde skiver
Remoncen fordeles på dejen, men pas på med at komme den helt
ud til kanten, for så kan det blive svært at lukke rullen ordenligt.
Æblerne fordeles ligeledes på dejen og den rulles stramt sammen.
Nu skæres rullen ud i ca. 3,5 cm. tykke skiver
Skriverne lægges over på en bageplade eller i en anden form
med en afstand på ca 1 cm. De skulle jo helst vokse lidt sammen. Derefter
pensles de med æg og der drysses med hakkede mandler.
Kanelsneglene bages i ovnen i 25 minutter ved 200 grader
varmluft til de er gyldenbrune.
Det bragte smil og glæde i pigerne ansigter, så mon ikke de
skal bages igen snart?
Æblerne var lige prikken over i’et.
Glædelig sneglebagning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar