Viser opslag med etiketten pizza. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pizza. Vis alle opslag

lørdag den 1. juni 2013

Pizzabrød


I går var den sidste officielle skoledag i 1.g på Katedralskolen. Ikke mere undervisning i løbet af de næste ca. to måneder. Det taler vist for sig selv. Den næste måned står den på eksamener, årsprøver og læsning til samme, men mon ikke der også kan blive tid til at ligge lidt i solen, se nogle venner og mest af alt bage og lave mad – det håber jeg. I aften er det min søster der holder forfest til en 18-års og ingen forfest uden snacks – når der skal stærkt væske indenbords skal maven ikke vær tom. 

Ingredienser:
Til dej:
25 g. gær
4 dl vand – lunkent
2 spsk. Olivenolie
2 tsk. Salt
1 tsk. Honning
2 spsk. Græsk yoghurt
2 dl govvalsede havregryn
600 g. hvedemel

Til fyld:
5 stk. lufttørret skinke
200 g. skinke i strimler
50 g. fetaost
1 glas Svansø bruchetta med soltørrede tomater
15-20 skiver peperoni
Oregano og salt

Sådan gør du:


Opløs gæren i vand og kom salt, honning og olivenolie i.


Tilsæt derefter hvedemel lidt efter lidt. Gør dette samtidig med de govvalsede havregryn.


Kom græsk yoghurt i og rør rundt indtil dejen er homogen (ca. 3-5 minutter). Stil dejen til hævning i 3 timer i køleskabet.


Form dejen til boller og tryk dem flade (så der bliver ca. 25 stk.)


Smør Svansø bruchetta med soltørrede tomater på hver dejklump.


Kom nu fylder på som det passer dig bedst og drys med oregano og et nip salt.


Kom dem i ovnen i 20 minutter på 200 grader og tag dem ud så snart de er begyndt at blive lysebrune.


Så er de klar til servering.


De kan snildt fryses ned og opbevares her et par dage inden servering. Mmmm….

søndag den 11. november 2012

Udviddet kartoffelpizza


I onsdags var det OD-dag. Dagen hvor alle gymnasieelever i Danmark holder fri fra skole for at tjene til et godt formål – frivilligt, vel og mærket. Men fordi der forgår så meget i skolen for tiden, valgte jeg at lave gruppearbejde sammen med min gruppe for at få lavet en halvstor aflevering færdig. Dog kunne jeg alligevel ikke få mig selv til ikke at bidrage, nu når jeg havde chancen. Derfor gjorde jeg køleskabet rent og lovede at jeg ville stå for en lækker aftensmad en af de kommende dage, for så ville mine forældre gerne støtte det. I dag er dagen kommet, og fordi jeg ved hvor meget familien elsker en god sund og hjemmelavet kartoffelpizza, kunne det ikke blive anderledes. Så syntes jeg også at det var meget oplagt at lave noget med fuldkornshvedemel, for i går forærede min venindes mor mig en pose speltmel af god kvalitet, i en stofpose, for at det ikke skal være løgn. Og ganske rigtig, bunden blev fuldstændig uimodståelig.

Ingredienser (til 2 pizzaer):
Dej:
30 g. Gær
5,5 dl lunkent vand
200 g. Speltmel
2 tsk. Salt
400 g. hvedemel
20 g. Ølandshvedemel
1 dl solsikkekerner
½ dl rugflager

Fyld:
5 store kartoffler
8-10 stykker parmaskinke
Friske salvieblade
1,5 dl pesto
olivenolie

Sådan gør du:

Opløs gæren i vandet.


Tilsæt speltmel og rør rundt.


Tilsæt herefter salt.


Nu kommes hvedemel og ølandshvedemel i.


Derefter tilsættes solsikkekerner og evt. rugflager.


Dejen æltes så den bliver nogenlunde fast, men den må stadig gerne være lidt klistret. Herefter stiles den til hævning ved stuetemperatur i 5 timer.


Dejen bliver flot og stor.


Fyldet forberedes efter 4 timer. Kartoflerne skæres i tynde skiver og parmaskinken skæres over i halve stykker. Husk at tænde ovnen på 250 grader, og kom din stenplade ind, hvis du er ejer af sådan en.


Nu rulles dejen ud i en passende størrelse, ca. 1 centimeters tykkelse.


Dejen dryppes med olie og parmaskinke samt kartoffler lægges på.


Nu fodeles pestoen så den ligger i halv-udsmurte klatter, og de hele salvieblade dryssen over. 


Pizzaerne sættes i ovnen én efter én, i 10 min. til de er gyldenbrune. 


Selvfølgelig spises de rygende varme, men dagen efter er de også dejlige. Spis det uden tilbehør, eller med kylling og salat. De smager herligt, god madlavningslyst.