Det berømte no-knead brød, som en 4-årig efter sine skulle
være i stand til at lave, er ifølge verdensførende bagere verdens bedste brød.
Her er jeg helt enig. Lidt underligt, at det mest perfekte brød man kan lave,
er muligt at bage for selv en 4-årig. Selv har jeg bagt utallige af dem og hver
gang har det været en succes. Hemmeligheden bag det er, at man ikke skal ælte
det. Man skal nærmest bare samle det, hvorefter det skal hæve natten over. Men
fordi jeg har bagt det så mange gange, er jeg ved at køre træt i det. Det
smager stadig brandhamrende godt, men variation og eksperimenter skader aldrig.
Min far og jeg var i metro sidste weekend bl.a. med det formål at finde noget
lakridspulver. Vi havde nemlig begge læst at det skulle være fremragende i
madlavning, især i brød. Dog måtte vi tage derfra uden, hvilket var lidt af en skuffelse.
Dagen efter hev jeg min mor med i brugsen og gæt engang – de havde
lakridspulver i lange baner. I dag skulle derfor være dagen med et nyt
eksperiment: lakridsbrød.
Ingredienser til ét brød
Gær på størrelse med en ært
7 dl lunkent vand
1 tsk. Honning
1,5 tsk. Salt
1, 5 tsk. lakridspulver
1 dl fuldkornshvedemel
1,5 dl grovvalsede havregryn
1 dl ølandshvedemel
2 dl solsikkekerner
5 dl hvedemel
Sådan gør du:
Opløs gær i vand.
Rør honning i.
Herefter salt.
Kom nu grovvalsede havregryn og fuldkornsmel i og rør meget
lidt rundt.
Nu til lakridspulver.
Tilsæt ølandshvedemel og hvedemel og rør rundt.
Kom til sidst solsikkekerner i, hvis du føler for det. Det går
også fint uden. Derefter skal den halv-flydende dej stilles til hævning i
køleskabet i 12 timer eller natten over.
Efter hævning tages den ud af køleskabet og hæver ved
stuetemperatur i 2-5 timer.
En ovnfast gryde stilles i ovnen på 230 grader varmluft hvorefter dejen forsigtigt heldes i.
Dejen bages i ca. 30 min med låg på, hvorefter låget tages af og bages yderligere 15 min.
Spises efter 20 minutters afkøling UDEN pålæg, for
lakridssmagen gør det glimrende som single.
Lakridspulveret gør at brødets skorpe bliver ekstra sprød og en lille smugle sødt. Det er virkelig vigtigt at dosere lakridsen i passelige mængder, for hvis der kommes for meget i, bliver smagen alt for sød og man vil nødig have oplevelsen af at spise lakridskonfekt.
Hvor lang tid er det i almindelig ovn?
SvarSletBrødet skal bages i lige lang tid, men skru din ovn op på 250 grader til at starte med i stedet for. Efter de 30 første minutter med låg på skal du skrue ned på 225 grader :)
SletKan man bruge andet end en ovnfast gryde, kan man bruge en rugbrødsform i silikone?
SvarSlet