Endnu en fødselsdagskage på bloggen. Dejligt. En sød og
syrlig en af slagsen. Både med marcipan, mandler, bær og chokolade, hvad mere
behøver en kage for at blive god? Det er i anledning af min mor som fylder år.
Januar. Sikke en sur måned at have fødselsdag i. Det er koldt og mørkt, der er
ingen gode friske bær og alle er blege og halvforfaldne efter allerede 2
måneder med minusgrader og solmangel. Længslen efter varme sidder fast i
forfrosne kinder og forstoppede næser. Men jeg syntes januar er en god måned at
fejre sin fødselsdag. Man har virkelig behov for en optur og hvad er mere rart
end en hyggelig dag med fejring af et familiemedlem og god mad samt hygge?
Behageligt. Betryggende. Bemærkelsesværdigt vidunderligt. Denne følelse blev
undsluppet i sommerhuset weekend en over hvor vi fejrede hende på bedste vis
med gåture og godt brød
Ingredienser:
200 g. smør
180 g. hvid chokolade
200 g. sukker
4 æg
3 spsk. Vaniljepulver
120 g. mel
45 hindbær
100 g. marcipan
mandelflager
flormelis til drys
Tag hindbærrene ud af fryseren hvis de altså ikke er friske,
og læg dem på nogle servietter til optøning.
Smelt smørret og chokoladen i et vandbad.
Kom sukker og æg i. Brug piskeriset til at give massen luft, dog ikke mere end 2 minutter på høj hastighed.
Kom nu mel , vaniljepulver og smuldret marcipan i og pisk igen.
Når det hele er godt blandet sammen hældes dejen det over i
en bageform sprayet med fedtstof eller beklædt med bagepapir.
Hindbærrene prikkes i én efter én.
Mandelflagerne drysses ud over og kagen kommes i en 200
graders varm ovn i 40 minutter. Måske er der behov for at bage den lidt længere, men kom sølvpapir på inde i ovnen da det skåner kagens overflade for at blive sort.
Den bages til den er gyldenbrun på toppen.
Den drysses med flormelis når den er lettere afkølet.
... og
spises med græsk yoghurt eller bare som den er.
Det føltes godt når der kun er ét lille stykke tilbage og der kun ar siddet 4 mand om bordet. Nyd den, det har den fortjent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar