onsdag den 24. oktober 2012

Indbagt laks


Første gang jeg lavede retten var for præcist ét år siden, dagen efter den første elevfest på min efterskole. Efter hver en sådan fest følger man sig træt og har nogle gange også tømmermænd. Men denne dag måtte de gemmes væk, for en veninde og jeg havde påtaget os ansvaret for aftensmaden. Det skulle ikke være superkompliceret men samtidig skulle det være repræsentativt og delikat. Retten skulle bestå af indbagt laks og spinat. Eftersom ingen af os havde prøvet det før, gik det langsomt fremad, men i sidste ende blev resultatet helt og aldeles uimodståelig. Butterdejen havde den perfekte sprøde konsistens. Ledsaget af den salte laks og spinaten indeni skabes der en utrolig lethed samt en intens smag af fisk og spinat. Set i betragtning af at det var tømmermændsspise, kunne vi ikke være mere stolte, da den sidste laks blev taget fra fadet. Siden den dag har jeg lavede retten utallige gange. Den er perfekt som gæsteret sammen med en god salat og en spændende pastaret.

Ingredienser:
½ lime
1 tsk, mel
500 g. fossen helbladet spinat
3 butterdejsplader
1 dl fløde
salt og pepper
1 æg

Sådan gør du:


Start med optø spinaten, enten ved at komme det i en gryde/pande og dampe det, eller lægge det ud på køkkenbordet et par timer i forvejen. Begge dele virker fint. Når den er optøet sies overskudsvandet fra i en si, hvorefter spinaten kommes over i en pande.


I panden tilsættes der mel og lime 


Der røres rundt indtil spinatmassen er blevet tyk, og når den er blevet det, stilles den til afkøling.


 Butterdejspladerne rulles ud på et meldrysset bord.


Nu fordeles spinaten på de tre dejplader, i midten af dejen.


Laksen skæres i passende skiver og lægges ovenpå spinaten.


 Nu smøres de indvendige sider af butterdejen med æg og lukkes herefter sammen med en gaffel i enderne.


Der pensles over det hele, de bliver ridset med en kniv et par gange hen over midten og kommes derefter i ovnen i 30 min. Ved 200 grader.


Efter 30 min. når  de ser flotte og gyldne ud, tages ud af oven og køler af på en rist i 5-10 min. før servering. 


Den er perfekt som gæsteret sammen med en god salat og en spændende pastaret. Et madbrød ville også gøre det godt, faktisk lavede jeg selv et oliven-pesto madbrød der fik tungen til at smelte. God appetit.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar