lørdag den 24. august 2013

Jubilæumskagen - indlæg nr. 100


Jeg har haft bloggen i snart to år. Det har været to år spræng fyldt med nye oplevelser, en masse nye mennesker og ikke mindst en kæmpe udvidelse af mit madunivers og dermed også min blog. Inspirationen er kommet alle vegne fra. Både fra kogebøger, Meyers bagerier skal selvfølgelig fremhæves, madblogs og selvfølgelig anbefalinger fra venner og familie frem for alt. Især er der i indlæggene, det sidste års tid, blevet fokuseret på kvaliteten af ikke kun opskrifterne men også af billederne. Af samme grund er der blevet lidt længere mellem indlæggene. Dette betyder langt fra at bloggen er gået i stå, for jeg nyder stadig at stå med fingrene i dejen bag køkkenbordet ligeså meget, faktisk endnu mere, end da jeg startede bloggen. Der er sket SÅ meget siden mit første indlæg her på bloggen. Det var en pasta carbonare med rejer med et billede uploadet fra nettet. Dengang elskede jeg også køkkenet. Men nu kan jeg slet ikke forestille mig en hverdag uden madlavning og kage-eller brødbagning. Derfor kigger jeg nu tilbage på to år der har givet mig en utrolig masse erfaring og en hel bunke af glæde og lykke. Der er intet jeg fortryder eller ville have gjort anderledes. Mit indlæg nummer 100 er en kage, faktisk 5 kager, som er bagt med kæmpe kærlighed og utrolig meget omhyggelighed af min veninde og jeg. Fem timer tog det os og det kunne skam smages. Det er vigtigt at hele opskriften bliver læst grundigt inden du går i gang.

Ingredienser:

Dej 1 - hindbærkage:
Her brugte jeg samme dej som i denne opskrift:

Dej 2 – lys mandel-og chokoladekage:
Her brugte jeg den samme dej som dej 1.
Dog erstattede jeg hindbærrene med 100 gram 55% chokolade og en håndfuld hakkede mandler.

Dej 3 - chokoladekage:
Denne dej skal deles over i 2, hvilket forklarer de store mængder.
400 g. mørk chokolade
400 g. mel
4 tsk. Bagepulver
et nip salt
400 g, smør
400 g. mørk chokolade
8 æg
200 ml yoghurt naturel

Dej 4 –  nøddebund
200 g. mandler
200 g rørsukker
3-4 æg (afhængig af størrelsen)

Vanilje frosting:
200 g. smør
600 g. flormelis
2 tsk. vaniljesukker
150 g. fløde

Chokoladevægge og andet.
Smelt 200 g. god mørk chokolade (helst 77-80%) og bland det op med 1 tsk. Smør, så har du chokoladevæggene.
1,5 dl mandelflager til pynt
1 bakke friske hindbær til pynt
1 bakke jordbær til pynt.

Sådan gør du:


Vi startede ud med at tegne en tegning af hvordan vi ville have den til at se ud, og hvilke lag der skulle være. For egentlig fulgte vi slet ikke én speciel opskrift. Vi kombinerede bare vores ynglings, så det kan du også gøre. Hvis du er helt vild med gulerodskage, så lav et lag af den. Og hvis du elsker kanelkage, jamen så lav et lag af sådan en. 


Tø hindbærrene op og start derefter med at lav dejen til de dej 1 og dej 2. Kom dejen over i 2 lige store bageforme og derefter i ovnen i ca. 40 minutter på 180 grader til de er gyldne på toppen. Bageformen skal være en tand mindre end den til chokoladekagen. Nu skal chokoladen til chokoladevæggene smeltes. Dette sker i et lille vandbad. Det er vigtigt at du tager chokoladen op af badet når det er ca. 75% smeltet. Når alt er smeltet hældes chokoladen over på et stykke bagepapir og glattes ud til en tykkelse på 3 minimeter. Den kommes i fryseren.


Gå nu i gang med dej 3. Smelt chokoladen og bland derefter alle andre ingredienser sammen. Start med at pisk sukker og smør og derefter æg, hvorefter resten bare hældes i lidt efter lidt.


Del dejen i 2 lige store portioner og hæld dem i en rund bageform, der er større end dem du kom dej 1 og 2 i, da disse kager skal udgøre den høje bund. Kagerne skal bages i 35 minutter eller indtil der ikke er mere dej på gaflen når du stikker i den. Dej 4 er en nøddebund. Her skal sukker og æg piskes luftigt. Derefter skal mandlerne blendes eller finthakkes (gerne med lidt grove stykker indimellem), og vendes forsigtigt i massen hvorefter den skal bages i en form på samme størrelse med dej 3. Den skal bages i 35 minutter ved 175 grader. Når den er afkølet smørres et tyndt lag chokolade hen over.


Nu til frostingen. Smør og flourmelis piskes hvorefter vanilje og fløde tilsættes. Når konsistensen er cremet og forholdsvis fast, stilles den i køleskabet til de bliver endnu stivere.



Når alle kagerne er afkølet kan frostingen kommes på. Der skal være et lag frosting mellem hvert lag. Se rækkefølgen af kagerne på ovenstående billede.


Når lagene er smurt, skal siderne også smørres. Den nederste del pyntes med mandler og friske, skåret jordbær. .


Chokoladevæggene skæres forsigtigt ud og kommes på det øverste lag af kagerne (altså de to lyse kager). Derefter placeres de skyllede, friske hindbær og jordbær på toppen og på siderne. 


Den har bedst af at komme på køl i en time inden servering. 


Og til sidst.. ja, så spises den. Den smagte fuldstændig fantastisk - meeen, ét helt stykke er nu lidt for voldsomt. Så er det jo godt at den kan holde sig i et par dage i køleskabet. Heldigvis har jeg også et par gode veninder der kunne hjælpe lidt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar