fredag den 21. december 2012

Chokolade chokolade chokolade


Dette er et chokoladeindlæg. Det er lavet med det formål at hylde chokoladen. At fejre dets fantastiske smagfuldhed. Dets sødme og sprødhed. Du er altså ikke velkommen til at læse indlægget hvis du ikke er en chokoladeforguder. Takket været alle de vidunderlige egenskaber kakaoen og dermed chokoladen har, er det muligt at nyde den i alverdens variationer. Med nødder, med orangeknas, med chokoladeknapper, med meget mælk, med ingen kakao, med skumfiduser, med marcipan, med nougat og med yoghurt. Ja, jeg kunne blive ved. Og nævnte jeg dem pistacie og pebermynte? Nu bliver min Mac book våd af savl. Denne chokoladeudgave er et forsøg på at opnå noget nær det perfekte. Jeg er endnu ikke helt tilfreds, men det er absolut ikke langt fra noget guddommeligt. Første gang min mund blev forkælet med denne tungestræber, var hos en veninde hvis mor havde lavede dem. Selvom jeg gjorde alt for at opnå et ligeså perfekt stykke som hendes, blev de bare ikke ligeså gode. Men stadig, helt helt helt vidunderlige.

Ingredienser:
200 g. skumfiduser
400 g. chokolade
200 g. digestive
3 spsk. Sirup
175 g. smør

Sådan gør du:


Hak chokoladen i mindre stykker.


Kom chokolade, smør og sirup i en lille gryde.


Varm det til det er smeltet til en homogen masse.



Hak skumfiduser til mindre stykker


Detektiverne rækkes i ministykker og kommes op i gryden.


Derefter skumfiduserne, og så røres der rundt.


Nu kommes massen over i et fad med bagepapir, og ind i fryseren hvor den skal ligge og blive stiv i ca. 1,5 time.

Når tiden er gået, tages den ud og smages på. Det er nu at det bliver muligt at vurderer om det er et under eller en fiasko.


Hvis man skal være fin på den, fx hvis det er til gæster, kan man skærer chokoladen i små kvadrater, drysse dem med flormelis og anrette dem på et fint fad med jordbær eller årstidens frugter. Enjoy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar