onsdag den 26. september 2012

Seafoodtærte med spinat


En ganske almindelig lørdag besluttede jeg mig for at forkæle familien. De elsker, når jeg laver mad, eller bager til dem, så jeg satte mig ned, og gik i tænkeboks for at finde noget til alles smagsløg. Vi er i sandhed fiskeelskere, og eftersom der aldrig er nogen, som har serveret tærte hjemme hos mig, forekom en lakse og reje tærte som den bedste løsning.  Selvom det måske synes at være ’den lette udvej’ at anvende en færdiglavet mørdej, er det en del lettere, og når det smager ligeså godt - så hvorfor ikke? Problemet da jeg lavede den, var bare, at jeg havde brugt frossen spinat, så al væsken derfra gjorde, at bunden ikke blev ordentlig sprød. Derfor anbefaler jeg at bruge friske spinatblade eller grønne asparges som i den oprindelige opskrift. Mørdejen er en anelse sød i det, også selvom den er sukkerfri, så jeg besluttede at erstatte ærterne med spinat for ikke at få for meget af det søde. Resultatet blev udover den lidt for bløde bund meget vellykket og den saltede laks ledsaget af de lidt søde rejer, var den perfekte kombination. Dog ville lidt ekstra rejer ikke skade!

Ingredienser - til 6 personer:
150 g store rejer
2 stk. laksefileter
1 pakke udrullet mørdej uden sukker
smør
250 g grønne asparges (erstat med frossen eller bladspinat)
100 g fine ærter (erstat med frossen eller bladspinat)
3 æg
3 dl mælk
dild
Salt og peber
blandet salat
vinaigrette dressing (unødvendigt)

Sådan gør du:
Læg den udrullede mørdej i et velsmurt tærtefad.
Bræk det nederste af de grønne asparges og skær dem i cirka 4 cm. lange stykker og fordel dem over tærtebunden sammen med ærterne. Hvis du bruger spinat fordeler du det på samme måde. Læg de afdryppede rejer og laksefileter, som du har skåret i tern, på cirka 3 cm. ned imellem dem. Pisk alle ingredienserne til æggemassen sammen og fordel den jævnt over fyldet i fadet. Ret dejkanterne til med en kniv og sæt fadet i en 225° C varm ovn. Bag tærten i ca. 1⁄2 t. eller til æggemassen er stivnet og tærten smukt gylden. Tag seafoodtærten ud af ovnen og lad den stå i ca. 10 min. før du serverer den med en frisk salat til. 

Tilberedningstid ca. 50 min
Arbejdstid ca. 20 min.

Det er ikke nødvendigt at pynte tærten med røget laks, efter den er kommet ud af ovnen, men hvis den skal serveres for gæster, ville det være en god lille finesse. Så er det geniale ved tærter jo er at de både kan serveres som forret og hovedret. Jeg fandt opskriften på http://www.royalgreenland.com/btc/Opskrifter.aspx , hvor der forøvrigt også er rigtig mange andre gode fiskeopskrifter. Så bare rolig, det bliver ikke den sidste fiskeopskrift jeg kommer til at dele med jer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar