torsdag den 19. september 2013

Æblekage med gulerødder og marcipanbrød


Der er efterhånden begyndt at tegne sig et mønster med de indlæg jeg blogger om. De sidste par indlæg har alle været opskrifter på lyse kager med chokolade og marcipan, og så måske nogle bær eller andet friskt og sommerlækkert. Jeg syntes bare at lyse kager er så dejlig appetitlige og uanset hvad jeg tilsætter af bær, chokolade, frugter eller nødder bliver udkommet altid dejligt. For et par dage siden lystede jeg en gulerodskage. En svampet og lækker en slagsen. I ved, den med masser af citronfrosting – nam nam. Men efter aftensmadens gulerodssalat, var der kun 100 g. gulerødder tilbage, så jeg måtte gå i det kreative hjørne for udvikle en semi-gulerodskage med de 100 gram der var at gøre godt med. Selvfølge gik jeg i chokoladeskuffen først, og fandt her en håndfuld lækre Anton Berg Marcipanbrød som jeg skar i mindre stykker sammen med almindeligt mørkt chokolade – chokolade giver virkelig et kick i frugtkager – sprødhedsskalaen ryger lige 5 hakker op!. De nyplukkede, friske og sprøde æbler skreg altså også efter at blive brugt, så dem lavede jeg et fint tæt låg af, hvorefter blåbærrester blev strøget hen over. Og voila, endnu en ganefryd er blevet til.

Ingredienser:
200 g smør
200 g sukker
100 g. rørsukker
1 tsk. Bagepulver
4 æg
1 spsk. Vaniljepulver
250 g mel
4 små marcipanbrød og 100 g mørk chokolade
100 g gulerødder
2 æbler
1 dl blåbær

Sådan gør du:

Psik smør, rørsukker og sukker til massen er cremet og tilsæt herefter æggene.


Pisk bagepulver og vaniljepulver i og derefter de revet gulerødder.


Nu hakkes chokolade og marcipanbrød.


Mel, chokolade og marcipanbrød vendes i dejen og hældes i en kageform beklædt med bagepapir.


Der pyntes med æbler og blåbærrene lægges på midten af kagen, som på billedet. Der drysses evt med lidt kanel og en smule perlesukker. 


Den kommes i oven i 40 minutter ved 180 grader til den er brun og gennembagt.


Rørsukkeren gør at kagen får en nærmest karamelliseret bund som er sprød og sød. Det passer godt til denne kage, som ellers er forholdsvis blød af æblerne og gulerødder.


Det var en fantastisk kage. Helt sikkert en der skal prøves igen – også selvom blandingen af gulerødder og æbler er aldeles atypisk.


Se lige de blåbær - de taler vidst for sig selv. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar