onsdag den 26. september 2012

Hindbærsnitter


Når de ligger i bagerens vindue og skriger efter at blive købt og spist, har jeg tit stoppet op og betragtede dem. Betragtningen har ført til spekulation som har ført til nysgerrighed. 'Gad vide hvordan disse bliver lavet? - hvad er hemmeligheden?'- og egentlig er det slet ikke så kompliceret som det måske kan ligne. Jeg vil dog indrømme at man gerne må være lidt fingernem, men med hjælp fra familien eller en ven, er det ingen sag.
D. 31 august fyldte jeg 17 år. Som det altid har været, skulle jeg selvfølgelig dele kage ud til klassen. Det er en tradition, og eftersom jeg allerede er kendt i klassen for mit mad-vanvid, var der høje forventninger fra starten. Nogen råbte drømmekage mens andre tiggede om brownies og hindbær muffins. Dog faldt valget på noget lidt mere kompliceret, nemlig hindbærsnitter. Med sit cremet indre, søde topping og lette sprødhed blev de trods sværhedsgraden helt vidunderlige. Et bonus ved at dele ud i timen er, at læreren altid bliver glad og herved bliver undervisningen sjovere. Det var i ’almen sprogforståelse’, hvilket var dødkedeligt, så snitterne kom ifølge klassen som sendt fra himlen! – de frelste alle fortabte sjæle, hvilket der var mange af i denne time.

Ingredienser (ca 10 stk.)
200 g. Smør
230 g. Hvedemel
150 g. Floumelis
1 spsk. Vaniljesukker
1 æg 

Glasur og topping:
300 g. Flormelis
2,5 spsk vand
2 dl hindbærmarmelade
Tivolikrymmel

Sådan gør du:


Start med at skær smørret i stykker og kom det i melet.Tilsæt flormelis lid efter lidt sammen med vaniljesukker. 



Så skal den samles med ægget, hvilket gøres lettest ved at stikke grabberne i. På billedet er der 3 æg, da jeg laver en større portion. 


Den let fedtede og faste dej skal nu hvile i 1 time i køleskabet. Dette gør den nemmere at håndtere når den skal rulles.


Når der er gået en time tages dejen ud af køleskabet og deles i to portioner. Ovnen tændes på 200 grader varmluft. Hver dejklump rulles ud til en firkant på ca 30x20 cm. og skal skæres evt på langs ligesom på nedestående billede. Hver dejflade flyttes nu over på et stykke bagepapir og kommes i ovnen i 20 minutter. 


Når de er gyldne tages de ud og køles af på en bagerist.


Først når de er helt afkølet smørres underpladen med hindbærmarmelade, hvorefter det andet lag lægges forsigtigt hen over. 

Så skal glasuren røres til en let flydende masse og fordeles ud over hver overplade. 


Her er det vigtigt at drysse med tivolikrymmel med det samme, så de små stykker kan nå at trænge ned i den flydende glasur. 


Når glasuren er tør, skæres de ud efter ønsket størrelse, hvilket skal gøres hurtigt med en skarp kniv. Det allerbedste ved denne kage er, at de kan holde sig i op til flere døgn uden at miste sin smag. Faktisk er de ifølge min mening bedst dagen efter hvor de er blevet lidt bøde. Så er der også den anden gode ting ved dem, hvilket er at de er superpræsentable på en kaffe- og kagebord. De skal nydes. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar