onsdag den 26. september 2012

Ciabattaboller


Det har altid været en tradition for min familie og jeg, at spise boller til frokost når vi skal køre langt. Det var altid lige et hurtigt smut forbi Emmerys bageriet i Århus, og så hjem og smøre de nyindkøbte boller med smør og godt pålæg. Valget faldt selvfølgelig altid på de seje og velsmagende ciabattaboller, og med god grund! – de er jo absolut himmelske. Da det så blev tid til introtur i 1.s, og jeg selvfølgelig havde taget morgenbrøds-opgaven på mig, kunne jeg ikke dy mig. Opskriften måtte afprøves. De blev præcis ligeså luftige og seje som jeg havde håbet på, men det er også lidt af en længere proces. Dog vil i, hvis i spørger mig, syntes at de er det hele værd når de kommer ud af ovnen og fylder huset med en mægtig aroma. De kan med lethed fryses ned, hvilket giver dem en sprødere skorpe, men den rige og genkendelige smag vil bevares. De holder sig dog ikke nær så godt i en plasticpose ved sturetemperatur, højst 35 timer.

Ingredienser:
Fordej:
5 g. Gær
2 dl vand
225 g. Hvedemel

dagen efter:
3 dl vand
250 g. Hvedemel
1,5 spsk. salt
evt. durummel

Sådan gør du:


Til fordejen smuldre du gæren i en stor skål, hvorefter du hælder vandet i og lader gæren blive opløst. Så tilsættes mel, og der røres rundt og æltes indtil dejen har opnået en fast struktur og den ikke længere er klistret. Derefter skal den til hævning i skålen med et platiklåg eller et viskestykke over, i ca. 18 timer.


Efter de 18 timer skulle den gerne se mindre sej og mere flydende ud. Nu skal vand, mel og salt nemlig tilsættes lidt efter lidt, og dejen skal røres rundt til den er blevet sej igen. Endnu engang stilles den til hævning i 6 timer. 


 Når der er gået 6 timer skal bordet drysses med mel og dejen hældes ud derpå.


Dejen skal behandles forsigtigt da lufthullerne er en væsentlig del af det luftige resultat. 


Den skal nu formes til en rektangel og skæres til firkanter i passende størrelser. 


Når de er blevet skåret tages hvert dejstykke og foldes over på midten, uden at rulle eller trykke overhovedet. 

Ovnen tændes på 230 grader, og imens skal dej-klumperne ligge til hævning i 15 min. på bagepladen. Når ovnen er varm, drysses hver bolle med lidt durummel, hvorefter pladen sættes ind i ca. 16 min. 


De skal kun lige være gyldenbrune på toppen. 


Tag dem med i madpakken, på lejrtur eller bare med ind på spisebordet sammen med en kop var kakao eller en god var kaffe. Her fandt jeg den oprindelige opskrift. Lov mig at nyd dem, det har de fortjent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar