søndag den 28. april 2013

Blåbærkage med chokolade


Det er ikke svært at finde på anledninger til at bage kager her for tiden. Jeg har lige haft gæster fra Tyskland hvilket gav anledning til to nye kager, og april og maj er de måneder hvor de fleste af mine venner fylder 18. Derudover er skolen ikke så travl som normalt, så derfor er endnu mere tid til eksperimenter i køkkenet. Denne gang er anledningen at min gode veninde har fødselsdag og hun skal bestemt ikke snydes for noget hjemmebag. Egentlig havde jeg ikke selv smagt kagen, inden jeg gav den, for jeg glemte at lave en ekstra til familien og mig, hvilket jeg ellers altid husker. Jeg kan til gengæld sige at dejen var formidabel. Meen, heldigvis gav hun et stykke til den kagesultne kagebager.

Ingredienser:
3 dl hvedemel
3 dl mælk
3 dl. Brun farin
75 g. smør
50 g. mørk chokolade
50 g. hvid chokolade
5 æg
200 g. blåbær
2 tsk. Salt
1,5 spsk. Vaniljesukker
1 bakke jordbær.

Sådan gør du:


Rør brun farin og smør sammen og tilsæt derefter melet. Gør massen krummede med hænderne.


Slå æggene ud i en anden skål og pisk det med mælken.


Hæld de to blandinger sammen til en våd dej.


Hak chokoladen i grove stykker. Min hvide chokolade var små knapper, så dem hældte jeg i som de var.


Vend forsigtigt 100 g. blåbær i kagen og derefter alt chokoladen.


Kom dejen over i en bageform og lad den bage i 35 min ved 175 grader. Det er vigtigt at den ikke bliver for mørk på toppen, så kom evt. sølvpapir over kagen den sidste del af bagetiden i ovnen.


Tag kagen ud og lad den afkøle lidt.


Pynt med jordbær og 100 g. blåbær og/eller andre nydelige bær.


Da kagen blev lavet i anledning af en fødselsdag for min gode veninde, skulle der også lys og sølvkrymmel på. Så skal der serveres. Den spises evt. med creme fraiche, men kan sagtens nydes som den er. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar